hifi akademiet
-
Menu
-
Forside
Expand
-
Artikler
Expand
- Anne Sophia Hermansen
- Peter Larsen
- Claus Futtrup
- Gato
- Dynaudio Heritage Special
- Mantra
- Ortofon MC Anna
- Lær om vinyler
- Testtone fra TDU
- Hvem opfandt ringradiatoren ?
- Gevinster ved sektionsdeling af højttalersystemer
- Lydkvalitetens skandaløse forfald
- Kabinetvibrationer
- Korrekt tredimensional lydgengivelse
- Trådløs = lydløs
- Filosoferende Hi-Fi Expand
- Hørelsen
- Formålsparagraf
- Coaxial = Point Source
- Akustisk Lobing
- Rør Expand
- Soundbar
- Højttalerens forvrængning
- Komplementær samspil
- TV med hi-fi lydgengivelse
- Lytterummets puslespil
- Kreativitet
- Raidho besøg
- Boxer system
- DLNA, Bluetooth, SONOS & AirPlay
- Lyden driller stadig
- Research & Development Expand
- Musikanmeldelser Expand
- Møblér med lyd
- Lyd Expand
- Leksikon Expand
- Kontakt
-
Forside
Expand
T - U - V - W
Terminal :
Nogle teknologier ved man ikke, at man har brug for, før de findes. Men når først de er der, klarer man sig ikke uden!
Det er absolut tilfældet med trådløse netværk og internettilslutninger, som har gjort det muligt at være tilsluttet hvor som helst når som helst. Teknologien har revolutioneret den måde, vi kommunikerer med omverdenen på – og har samtidig lagt grundlaget for en ny generation af trådløse gadgets, herunder tablets. Der sælges næppe et apparat i dag, som ikke kan kommunikere med netværk på en eller anden måde.
Den trådløse teknik har for længst også nået lydverdenen. Der findes i dag en mængde lydprodukter, som henter musikken direkte fra netværket og kan styres med tablet eller mobil. Men hvad er egentlig forskellene, og hvad bør man tænke på, før man køber et trådløst musikanlæg?
Hvad er trådløs lyd?
Trådløs lyd er kort fortalt overførsel af lydsignaler fra én enhed til en anden, også kaldet streaming. Musikken streames enten direkte fra internettet (via tjenester som WiMP, Spotify og Qobuz), fra en lokal harddisk med lagret musik eller fra tablet eller smartphone. Desuden kan de fleste trådløse musikafspillere også fjernstyres fra mobiltelefon eller tablet ved at downloade den rette applikation.
Fælles for alle trådløse anlæg er altså, at en eller anden del af lydoverførslen sker uden ledning. Det kan være streaming af musik fra netværket til anlægget, direkte til aktive højttalere eller en kombination. Hvilken løsning der passer bedst, kommer an på, hvor omfattende lydgengivelse du ønsker, og i hvor mange rum du ønsker at spille. Du kan købe en fritstående, komplet højttaler, et større multirumssystem eller en musikafspiller beregnet til at tilslutte dit eksisterende anlæg.
Lidt om teknikken
Uanset hvor revolutionerende det kan virke, så er trådløs lyd ikke noget nyt, men er baseret på den over hundrede år gamle radioteknik. Forskellen er, at trådløse netværk opererer på langt højere frekvenser end traditionel radio og bruger digitale signaler, som kan overføre store datamængder.
Wi-Fi
Wifi betyder faktisk ikke noget. Mange tror, at wifi står for ”wireless fidelity”, men det er forkert. Det var organisationen Wi-Fi Alliance, som i sin tid hyrede Interbrand til at finde på et godt navn.
Wifi er trådløst internet, som gør det muligt at være på internettet uden at tilslutte stik til computeren, mobiltelefonen eller tabletten.Det er en wifi-router, som sender det trådløse radiobølge signal ud. Routeren modtager internet fra din internetudbyder, hvorefter din wifi-router omdanner internettet til de her radiobølger, som den så sender ud. Hvis signalet når ud til dit device, så kan du uden besvær benytte internettet
• Wi-Fi bruger frekvensbåndet 2,4 GHz eller 5 GHz. Al information, hvad enten det er internet, musik, billeder eller styresignaler, streames digitalt over netværket som 0’er og 1-taller. For at de forskellige apparater skal kunne kommunikere med hinanden, må de tale samme sprog. Det sprog hedder Universal Plug and Play (UPnP), en international standardprotokol, som gør det muligt for to enheder at kommunikere med hinanden direkte over et netværk.
Hvad er så bedst – 2,4 GHz eller 5 GHz?
Det er svært at sige, hvilken frekvens der er bedst. Det afhænger nemlig af fx væggenes byggemateriale, afstanden til naboers wifi, og hvilken frekvens naboerne bruger.Tit er 5 GHz en god løsning, hvis man bor tæt på naboer i en boligblok, eller hvis der er mange andre trådløse netværk i området. Tricket med 5 GHz er, at du her vælger en anden frekvens end 90 % af de andre i området, der ofte vil bruge 2,4 GHz pr. automatik. Ulempen er, at wifi-signalet ikke kan nå så langt.
Wi-Fi Direct
• Trådløse produkter kræver sædvanligvis en separat trådløs router for at kommunikere med hinanden, men nu findes også teknologien Wi-Fi Direct, som lader kompatible enheder oprette deres eget lokale netværk og kommunikere direkte.
DLNA
• DLNA (Digital Living Network Alliance) er et internationalt samarbejde mellem producenterne inden for audio/videomarkedet. DLNA specificerer retningslinjer, som skal gøre det nemt for forskellige typer hjemme-elektronik som computere, håndholdte enheder og andet lyd- og billedudstyr at kommunikere med hinanden via UPnP.
Bluetooth
• Bluetooth er en trådløs teknologi, som opretter et personligt datanetværk mellem en eller flere enheder inden for en begrænset rækkevidde. Bluetooth er en veletableret standard, som understøttes af de fleste mobiltelefoner.
AirPlay
• Er Apples trådløse standard, der gør det muligt for en række lydprodukter at modtage streamet musik direkte fra Apple-produkter som iPod, iPhone og iPad over et netværk. Produkter, der understøtter AirPlay, kan også modtage musik direkte fra en computer med iTunes installeret.
NFC
• NFC (Near Field Communication) er en standard for smartphones og lignende enheder, som er en hurtig måde at aktivere direkte radiokommunikation via Bluetooth eller Wi-Fi på. Forbindelsen sker ved at holde enhederne i umiddelbar nærhed af hinanden. NFC er i færd med at brede sig til mange trådløse højttalere, hvor du kan få kontakt med mobilen ved ganske enkelt at holde den ind til højttaleren nogle sekunder.
Trådløs er ikke altid trådløs, - effektkrævende apparater kræver typisk tilslutning til lysnettet 230 V, - f.eks. aktive højttalere.
_________________________________________________________________
- arne rodahl